Hvorfor et dyrt vindue er billigst

EVD’s vinduer er typisk 20-25 % dyrere end vinduer fra de producenter, som fremstiller plastikmalede vinduer under DVC ordningen. Ved større opgaver giver disse producenter endda ind i mellem meget store rabatter. Disse producenter ved dog også godt at holdbarheden er begrænset, hvorfor der som regel kun ydes 5 års garanti – enkelte giver dog 10 år. Erfaringsmæssigt er holdbarheden af sådanne vinduer 20-30 år.

EVD giver 25 års garanti, og når man som vi gør har holdt sig til princippet om at anvende langsomt voksende harpiksholdigt kernetræ og ikke mindst linoliemaling er holdbarheden erfaringsmæssigt mere end 100 år.

Vedligeholdelse

Et linoliemalet vindue fra EVD Vinduet skal vedligeholdes ved hvert tiende år at gnide den udvendige side af vinduet over med en klud fugtet med linolie. Et plastmalet vindue skal ifølge f.eks. Rationels anvisning eftergås hvert år med en pensel. Det skal det fordi der i plastmalede overflader opstår revner og sprækker hvor vandet trænger ind og ødelægger træet samt malingens mulighed for at sidde fast. Det giver vinduet en levetid på kun 20-30 år selvom det vedligeholdes.

Pris på længere sigt

Hvis man skal betale en maler for at vedligeholde vinduerne bliver EVD Vinduet i sammenligning billigst i løbet af få år.

Hertil kommer at man må påregne at skulle udskifte et plastikmalet vindue med omkostninger til stillads og isætning mm. efter 20-30 år og igen efter 20-30 år osv., mens vores linoliemalede vindue holder og er velfungerende i generationer.

Det er med andre ord mange gange billigere at betale lidt mere og få en kvalitet der holder meget længere.