Vores kompetencer

Naturmaling

Vi fremstiller maling med ekstra god dækkeevne, som er meget velegnet til vægge og lofter. Naturmalingen er uden afgasningsstoffer og er samtidig diffusionsåben, hvilket betyder at vanddampen kan gå frem og tilbage gennem malingen. Hermed opnås det bedst mulige indeklima.

Hørisolering

Den karakteristiske kløe, som kendes fra mineraluldsprodukter, findes ikke i moderne isolering som hør/hamp-isolering der derfor er langt mere behageligt og ikke sundhedsskadeligt at arbejde med. Vi har udviklet og forhandler hør/hamp-isolering i samme mål, størrelser og med samme isoleringsevne som traditionel isolering.

Døre/Vinduer

Vi fremstiller døre og vinduer af kernetræ fra langsomt voksende fyrretræer fra Lapland, som er 100-150 år gamle og har en kerneandel på 85-100 %. Vinduerne imprægneres ikke med giftige imprægneringsvæsker, men sprøjtemales 3 gange med linoliemaling. Linolien er tynd og trænger ind i træet.

Byggeri

Vi har et speciale i at bygge for bofællesskaber, kollektiver, olde-kolle’r og flergenerationsfællesskaber – og deltagelse i at skabe de rigtige forudsætninger herfor. Vi anbefaler og anvender i størst mulig udstrækning de mindst miljøbelastende byggemetoder og vælger materialer der tager mest muligt hensyn til miljøet ved fremstilling, drift og bortskaffelse.

Lersten

En lersten vejer en halv gang mere end almindelige mursten hvilket forbedrer væggens lyddæmpningsevne. Den tunge væg betyder også, at indeklimaet bliver mere stabilt, idet varme- og fugtoptagelse og afgivelse bliver mere jævn end i alle andre byggematerialer.