Hør- og hampeisolering

Gennem de sidste årtier er opmærksomheden om energiforbrug og indeklima i bygninger eksploderet, både i Bygningsreglementet og i bevidstheden hos mange mennesker. Det betyder, at vores samfunds samlede mængde af isoleringmaterialer stiger kraftigt, og fra et bæredygtigheds- og brugsperspektiv bliver isoleringsmaterialet derfor stadig mere interessant for både boligejere og entreprenører.

Fordele og ulemper

Mineraluld, som typisk anvendes i konventionelt byggeri, har fx til fordel at være klassificeret som ubrændbart samt at medføre nem tilskæring af måtter. Dens ulemper er at have et stort energiforbrug ved produktion, ligesom det kan skabe fugtophobning. Derudover kan det medføre hud- og luftvejsirritation. Desuden kræver mineraluld dampspærre og adskillelse fra indeklima, og det skal bortskaffes ved deponi eller indsamling til genbrug Hamp- og hørisolering har til fordel at have et lavt energiforbrug ved produktion. Den er desuden diffusionsåben, fri for kemikalier, fugthåndterende og overflødiggør dampspærre. Desuden skaber den ikke hudirritation og er komposterbar. Dens ulemper er at være klassificeret som svært brændbart materiale, ligesom indkøbsprisen er umiddelbart dyrere. Det er desuden sværere at tilskære måtterne.

Energi- og indeklimaskurken mineraluld

Mineraluld har længe været dominerende som isoleringsmateriale og har medført en standardiseret brug af dampspærre i stort set alle konstruktioner. Denne type konstruktioner er problematiske, når det kommer til fugt, da mineralulden er hydrofob – skyr fugt – og dermed kan medvirke til at skabe fugtophobninger med følgevirkninger som skimmelsvamp og ophobning af støvmider, f.eks ved blot en lille skade på dampspærren eller ved dårlig faglig udførelse. Endvidere har denne byggeteknik medført en stigende brug og afhængighed af mekanisk ventilation, for at sikre tilstrækkeligt luftskifte og fugthåndtering, med store energi- og installationsmæssige omkostninger til følge. Huset bliver en plastikpose med en respirator – og indeklimaet bliver derefter. Energimæssigt er mineraluld – særligt stenuld – et særdeles stort problem, da produktionen kræver energikrævende udvinding af mineraler og dernæst en kompliceret proces til nedbrydning af mineralerne under ekstremt høj varme. Energiomkostningerne og dermed CO2-udledningen for produktionen af mineraluld er flere gange højere end naturlige isoleringsmaterialer med samme isoleringsværdi.

Naturlig isolering for en sund bygning

Egen Vinding & Datters hør- og hampeisolering er garant for samme gode lambdaværdi som mineraluld og muliggør samtidig diffusionsåbne konstruktioner, der kan håndtere fugt, frem for at ophobe den med potentielle fugt og skimmelskader til følge. Samtidig er isoleringen fremstillet fuldstændig uden kemikalier og med brug af 5% bikomponent støttefibre af komposterbar polypropylen. Derfor kan hør- og hampeisolering komposteres ved bortskaffelse modsat mineralulden, der ofte ender på lossepladsens deponi. Samtidig skaber det ikke hud- og luftvejsirritation ved forarbejdning ligesom mineralulden gør – det vil glæde håndværkere og selvbyggere. Fremstillingsprocessen for både hør og hamp er baseret på fibre fra plantestilke, der ofte er spildprodukter i produktionen af hør- og hampefrø, og ellers kan indgå i en dobbeltproduktion. Begge dele betyder, at spildmængden i produktionen er meget lille, ligesom fremstillingsprocessen energimæssigt er langt mindre omkostningsfuld end mineralulden. Alt dette gør hør- og hampeisoleringen til et aktiv i sikringen af et sundt og behageligt indeklima og et stærkt energiregnskab. Økonomisk er der for entreprenører en stor besparelse i at anvende diffusionsåben isolering og derigennem at kunne undvære dampspærre, der er både tidskrævende og besværlig at opsætte.