Indkøb og mærkning
Kontokunde
Egen Vinding & Datter har konto hos en række byggemarkeder: Carl Ras, Bygma og XL Byg:
Carl Ras
kontonr. 20 00 98 15XL Byg CF Ringsted (Tømmergården)
kontonr. 57 61 77 02 eller 57 61 77 01Bygma
konto nr. 16 97 97
ALLE indkøb skal mærkes korrekt på leverandørens/butikkens faktura. Det gælder både store og små indkøb, for ellers kan bogholderiet ikke følge med, og skal bruge tid på økonomisk detektivarbejde.
Hver faktura mærkes med 1) DIT NAVN og 2) SAGSNUMMER – samt eventuelt navn på sag eller konto. Sagsnumre er de samme numre, som anvendes ved timeregistrering på sagen, for eksempel:
Jens Marie
900-1 Klubberne
Faktura skal mærkes lidt forskelligt alt efter om man indkøber materialer og slitageværktøj til en sag, firmaværktøj / udstyr, personligt værktøj eller arbejdstøj - se herunder:
Materialer og slitageværktøj
Materialer til en sag trækkes fra byggesagens konto. Fakturaen skal mærkes med medarbejderens navn og sag, for eksempel:
Jens Marie
900-1 Klubberne
Slitageværktøj såsom klinger, bor og andet værktøjstilbehør, som forbruges på en sag, registreres på samme måde.
Firmaværktøj / udstyr
Indkøb af specialværktøj til byggesag skal koordineres med firmaets værktøjsansvarlige, som bevarer overblikket over virksomhedens værktøj og udstyr. Måske har vi allerede udstyret på Højgaard eller en anden byggesag. Uanset hvad, skal nyindkøbt værktøj registreres hos værktøjsansvarlige.
Fakturaen skal mærkes med medarbejderens navn, ordet FIRMAVÆRKTØJ + sag – eksempelvis:
Jens Marie FIRMAVÆRKTØJ
900-1 Klubberne
Værktøjskonto for medarbejdere
I Egen Vinding & Datter råder medarbejderene over deres eget værktøj i henhold til personlige præferencer og de vedtagne værktøjslister.
Værktøjstillæg (se under Løn) indbetales på medarbejderens værktøjskonto i virksomheden. Denne værktøjskonto har et låneloft på 10.000 kr.‚ som altså er det beløb, man som medarbejder højst må skylde virksomheden. Låneloftet skal ikke ses som en indkøbsbuffer, men som et loft. Målet er, at ens værktøjskonto over tid står i 0.
Hvis man som medarbejder ønsker at overstige låneloftet, skal man aftale en afdragsordning med bogholderiet, så man tilbagebetaler over sin løn. Man kan enten 1) forhøje sit afdrag pr. arbejdstime 2) få trukket et fast beløb pr. måned eller 3) fastsætte en ‘nødvendighedsløn’, hvor kun optjent løn som overstiger over dette beløb går til afdrag.
Personligt værktøj
Personligt værktøj kan indkøbes på virksomhedens konto i Carl Ras, Bygma eller XL og afdrages over lønnen. På denne måde lægger Egen Vinding & Datter ud for værktøjet. Medarbejderen tilbagebetaler så værktøjet langsomt via sit værktøjstillæg til sin værktøjskonto.
Ved køb af værktøj skal faktura mærkes med medarbejderens navn og ordet VÆRKTØJSKONTO – eksempelvis:
Jens Marie VÆRKTØJSKONTO
Arbejdstøj
Ved køb af arbejdstøj skal faktura mærkes med medarbejderens navn og ordet ARBEJDSTØJ – eksempelvis:
Jens Marie ARBEJDSTØJ
Værnemidler
Ved køb af personlige værnemidler skal faktura mærkes med medarbejderens navn og ordet VÆRNEMIDLER – eksempelvis:
Jens Marie VÆRNEMIDLER
Private køb
Private køb skal aftales med Daglig ledelse / bogholderiet på forhånd. Man må kun foretage private indkøb på virksomhedens konto, hvis ens værktøjskonto er i plus – dvs. at man har opsparet så meget, at man ikke har gæld til virksomheden.
Ved private indkøb skal faktura OG følgeseddel mærkes med medarbejderens navn og ordet PRIVAT – eksempelvis:
Jens Marie PRIVAT
Opgørelse af værktøjskonto ved opsigelse
Ved opsigelse af medarbejdere med minus på værktøjskontoen (gæld), laves der enten en aftale om tilbagebetaling af beløbet, eller det modregnes gennem ‘tilbagekøb’ af værktøjet (såfremt værktøjet ikke er tilbagebetalt, ejer Egen Vinding & Datter formelt værktøjet).